Kredsgeneralforsamling

Årets kredsgeneralforsamling blev afholdt i Aabenraa den 23.04.26. I tilæg til selve generalforsamlingen, hvor formanden Anke gennemgik sin årsberetning, besøgte vi også pumpestationen, som er en klimasikring af byen mod højvande.

Det var en god dag på Folkehjem.

 

 

——————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

En god dag i Lyksborg

 

Lørdag den 21.marts havde vi årets Generalforsamling på Lyksborg Danske Skole. Vi fik en god og levende fortælling om skolen og Det Historiske Værksted som er tilknyttet skolen. Tidligere skoleleder Uwe Prühs, fortalte om skolen og Kirsten Futtrup fortalte om tilblivelsen af Det Historiske Værksted vel suppleret af Svend Krog. Efterfølgende blev der serveret kaffe, rundstykker og lækre kager inden selve generalforsamlingen startede. 

Selv om vi var i hård konkurrance med andre arrangementer indenfor det danske mindretal, så kan vi ikke klage på deltagelsen. 30 medlemmer havde fundet vejen til Lyksborg, flere af dem for første gang. 

Bestyrelsen takker for fremmøde og en god dag

 

 

 

GENERALFORSAMLING FOR FORENINGEN  NORDEN I SYDSLESVIG.

Lørdag den 21.marts 2026 inviterer vi til Generalforsamling på Lyksborg Danske Skole, Gorch-Foch-Str.1, Glüksburg.

Vi mødes kl. 14.00, hvor vi bliver vist rundt på skolen og Det Historiske Værksted i tilknytning til skolen.

Kl. 15.00 vil der være kaffe/vand med snitter og kage

Kl. 15.30 starter generalforsamlingen.

Vel mødt .